Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 31. august 2013

Krydret farsbrød


Jeg elsker farsbrød... specielt hvis jeg kan få brugt mine smårester og lidt fra min enorme basilikum. Desuden er det rigtigt godt som pålæg.

Farsbrød til 4 personer:
6 soltørrede tomater i olie
1 bundt frisk basilikum
2 spsk. olie fra de soltørrede tomater
½ dl vand
3 fed finthakket hvidløg
500g hakket svinekød/kalv
½ dl rasp
½ dl fløde
1 æg
Salt og peber

Start med blende de soltørrede tomater, basilikumblade og hvidløg groft. Kom det i en gryde med halvdelen af olien og svits det let. 

Hæld vandet ved og lad det simre i 2-3 minutter. Afkøl.

Rør kødet sammen med basilikumblandingen og de øvrige ingredienser... undtagen olien.

Form kødet som et brød og smør det med den resterende olie.

Bages ved 200 grader i 10 minutter, hvorefter temperaturen skrues ned til 180 grader og brødet skal have ekstra 40 minutter.

Server farsbrødet med tomatsauce og kogte ris. 

Jeg havde en smule fars tilbage, som ikke kunne være i fadet. Det stegte jeg som almindelige frikadeller... som blev mindst ligeså gode. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar