Jeg ved godt, der er
mange, der vrænger på næsen over indmad… og syntes, vi er for underlige, når vi
kan falde i svime over en sammenkogt simre-ret med hjerter. Mange gange har
folk slet ikke smagt f.eks. hjerter… men har alligevel en mening om dem. Oftest
er det bare: ”Åhh… det er altså for klamt”. Jeg har den holdning, er det noget
jeg ikke har smagt, holder jeg min mund… men nu er jeg så heller ikke bange for
at smage nye ting. Det kan kun enten bære eller briste…
2-3 stk. rensede
svinehjerter skåret i mundrette stykker
2 spsk. paprika
10 mellemstore friske
champignon skåret i halve
1 rød snackpeber i
strimler
1 stort løg grofthakket
2 stængler blegselleri
skåret i skiver
1 spsk. salt
Svinehjerterne duppes
tørre… inden de pudres med paprika og ryger i en glohed stegegryde med rigeligt
smør. Stykkerne skal stege og ikke koge… så vent med at rode rundt i dem, til
du har fornemmelsen af, at de er ved at danne stegeskorpe. De skal ca. have 10
minutter.
Rist bagefter løg, snack
peber og blegselleri kortvarigt af. Tag halvdelen fra, den skal bruges til slut…
hvilket jeg selvfølgelig selv glemte K
Hæld svinehjerterne tilbage
i gryden. Tilsæt vand så det dækker + salt… og lad simre svagt i 1 time. Den time
kan du så bruge til at gruble over dilemmaet: ”Fløde” J Skal/skal ikke… her blev det denne gang et øredøvende
skal ikke. Det ville være synd, at ødelægge den intense smag, med et ellers tiltalende
fluidum.
Efter en time tilsættes de
halve champignoner og resten af grønsagerne… de skal have et opkog, inden
retten justeres med meljævning (mel + vand) og smages til med salt og evt.
ekstra paprika.
De møre hjerter,
saftspændte champignons og prikkende paprika… fik mig så meget i ekstase, at
jeg trak på skulderen over, jeg havde glemt at tage nogen af grønsagerne fra,
så de ikke alle var udkogte. Savl… hvor kan jeg godt lide hjerter J
Selvfølgelig har jeg andre
opskrifter med hjerter: