Farmors opskrifter fra 1946

tirsdag den 8. november 2011

Kærnemælkssuppe


Når man er total mad-nørd… og gentagende gange har serveret utallige eksperimenter med svingende kvalitet for sin bedre halvdel… så bliver man også nød til at gå på kompromis, når han med blanke øjne fortæller om kærnemælkssuppen, fra dengang han var spejder.

Kærnemælkssuppe… har aldrig været og bliver heller aldrig… en juhu-oplevelse for mig. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om det. Men kæresten var glad… og kunne se sig selv iført grøn spejderuniform med en kniv i hånden.

Kærnemælkssuppe
1 portion

5 dl kærnemælk
1 spsk. maizena
1 æggeblomme
2 tsk. sukker
1 tsk. citronsaft
2 spsk. rosiner

Pisk æggeblommen med sukker til tykt skum… og stil til side
Hæld det meste af kærnemælken i en gryde og varm op
Rør maizenamel op i ca. ½ dl kærnemælk og hæld det i gryden
Lad suppen koge et par minutter og tilsæt så citronsaft… sluk for blusset
Tag lidt af den varme suppe og pisk i æggemassen
Bliv ved indtil æggemassen er lun
Hæld den i suppen og rør godt 
Server med en håndfuld rosiner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar