Da jeg forleden mildest
talt blev drønirriteret over opskriften på Meyers bagels,
stod jeg på hovedet i alle mine gamle
kogebøger. Jeg vidste stensikkert, jeg havde været hooked på en anden bagels opskrift
… og weee J jeg fandt den. Det blev jeg simpelthen nød til, for
både fuglene og kæresten stirrede ondt på mig, når jeg forsøgte at ”sælge” Meyers
bagels.
Opskriften har jeg fundet
i: Kaffe på alverdens måder
. En gammel traver fra 2003, men det gør den nu ringere. Og det glædelige
gensyn med den, har gjort… der i alt fald er flere andre opskrifter, jeg simpelthen
bliver nød til at prøve J
Fremgangsmåden virkede for
mig sjov, men jeg fulgte den til punkt og prikke. Desuden er denne kogebog et
godt tegn på, at man ikke kun skal læse ingredienslisten, men også
fremgangsmåden. Jeg har ændret i den, så alle kan følge med J
10-12 bagels
500g mel
40g gær1,25 dl lunken vand
1 tsk. sukker
Sigt melet i en skål og
lav en fordybning i midten. Hæld gæren der er opløst i vandet i fordybningen…
drys med sukker og rør lidt mel over gærvæsken. Lad stå i 15 minutter.
50g smeltet smør
1 tsk. salt1,25 dl lunken vand
Tilsæt det smeltede smør,
som nu er kølet af… sammen med salt og vand. Ælt dejen ca. 10 minutter. Jeg brugte
vidunderet
alias min Kenwood... der stod godt nok i opskriften: ”Brug hænderne”, meeeen… J Lad nu dejen hæve tildækket i ca. 1 time – til dobbelt
størrelse.
Bring ca. 3 liter vand i
kog med en tsk. salt pr. liter… og varm ovnen op til 200 grader.
Lav 10-12 lige store kugler
ud af dejen og tryk et stort hul i midten med en tommeltot eller grydeske. Skal
vi bare lige konstatere, at min tommeltot er en anelse for lille J… eller også skulle jeg have rykket en anelse mere i
hullerne.
Kog ringene (3-4 stykker
af gangen) i det let saltede vand i 1-2 minutter… jeg vendte dem en enkelt gang
på vejen. Tag dem op… og lad dem dryppe af, inden de kommer på en bageplade med
bagepapir.
Pisk en æggeblomme med
lidt vand og pensel bagelsene… inden du drysser med f.eks. sesam eller hørfrø. Mine
fik selvfølgelig også et drys groft salt.
Bag dem i ovnen i 20 til
25 minutter.
Åååhhh… nu kan man snakke
svampet brød J Der er dog stadig et par detaljer… når jeg skal prøve
dem næste gang. Og det skal jeg J
Jeg tror, jeg vil lade dem hæve en ekstra gang mere, inden de koges… bare sådan
lige 10-15 minutter… og hullet. Tja, jeg bliver nok nød til at lede efter en
med en større tommeltot J De her bagels… de er seriøst værd at prøve.
Ja, bagels fejler ikke noget - hvis opskriften heller ikke gør det! I amerikanske opskrifter står der, at man skal lave hullet stort, fordi det "krymper" undervejs. Så jeg bruger begge tommelfingre, men så længe der er hul, er der bagels, og dine ser meget fine ud. De er dejlige at have i fryseren (sammen med det andet bagværk).
SvarSletElsebeth
Hej Elsebeth
SletTak for din søde kommentar. Bagels skal helt sikkert prøves igen :-) Med 2 tommelfingre...
Der er (heldigvis) ved at være lavvandet med brød i fryseren, så selvfølgelig skal Meyer have en chance mere :-)
- Pia
Det underlige ved ham er, at han næsten altid bruger en anden fremgangsmåde end alle andre. Selv en sandkage, laver han på en anden måde. Sikke noget "gratværk" med de gulerodsbrud; havde han så bare kunnet argumentere for, at hans metode giver et bedre resultat. Hvorfor gøre noget mere besværligt end højst nødvendigt. Før i tiden rørte man æggeblommerne i én ad gangen, og efter melet vendte man de stiftpiskede hvider i til en sandkage. Det er der vist ingen, der gør mere. Det er ikke sikkert, det betyder så meget, når en køkkenmaskine kører for fuldt drøn. Min mor sagde, "100 slag mellem hver æggeblomme" - og jeg talte dem - jeg skulle ikke risikere, at jeg kom til at røre bare lidt for længe, hårdt som det var for et par barnearme!
SvarSletElsebeth