mandag den 14. oktober 2013
Muffins med ost og skinke
Ha ha!! Så kan man lære det på den hårde måde!! Her på matriklen er muffins = med noget sødt... siger kæresten. Madboller eller brød er lækkert, men at forklæde dem i en muffinsform, det burde der være dødsstraf for ;-D
Ikke destomindre var det det, jeg havde gjort. Jeg havde bagt 12 muffins med ost og skinke inspireret af opskriften i 1001 cupcakes.
12 stk. muffins med ost og skinke:
Før du går igang med ingredienserne... forvarm ovnen til 200 grader og beklæd en 12-hullers muffinsform med 12 papirforme.
280g hvedemel
1 spsk. bagepulver
1 knivspids salt (tag nu bare 2 eller 3)
100g finthakket skinke (havde kun 90g)
140g groftrevet cheddarost (brugte hjemmerevet ost af div. forskellige oste-rester)
2 æg
250 ml mælk (havde jeg ikke, så brugte halv fløde + halv vand)
6 spsk. solsikkeolie
Rigeligt med friskkværnet peber
Sigt de tørre ingredienser sammen og vend skinke og ost (100g af osten) i.
Pisk æggene let sammen, tilsæt mælk (i mit tilfælde fløde og vand) og olie.
Fold de tørre og våde ingredienser hurtigt sammen.
Fordel dejen i muffinsformene og top med den resterende ost.
Bag i ca. 20 minutter... skal føles faste og være gyldenbrune.
Afkøl muffinsene i formene i 5 minutter... og nyd :-D
Helt klart lækre madbrød... men der kan uden problemer snildt skrues en anelse mere op for skinken.
Etiketter:
Brød,
Kogebøger og blade,
Snack,
Tilbehør
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hi Neja
SvarSletWelcome ;-D Happy to see you.
Belive me... I'm now one of your followers.
- Pia