Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 21. marts 2014

Sprøde morgenboller med solsikkekerner


Det har tit irriteret mig, at jeg ikke har kunnet får skorpen på mine boller sprød, som på rundstykker... men denne gang må det siges at lykkedes :-D

12 stk. sprøde morgenboller:

550g hvedemel
20g gær
3 dl lunken dansk vand
2 spsk. creme fraiche
½ spsk. sukker
½ tsk. salt
50g solsikkekerner
(1 sammenpisket æg til pensling, tilsat 1. spsk. vand + 1 nip salt)

Opløs gæren i dansk vandet... og tilsæt de øvrige ingredienser.
Ælt dejen godt sammen... og lad den hæve lunt i 1 time.
Slå dejen ned og form den til boller.
Lad bollerne efterhæve under et fugtigt viskestykke i 45 minutter.
Klip evt. et par snit i bollerne og pensel derefter grundigt med æggeblandingen.
Bag bollerne i en 220 grader forvarmet ovn (uden varmluft) i 15-20 minutter

Hvilke faktorer der spille ind med hensyn til sprødheden, er jeg ikke klar over... for det kan både være dansk vandet, æggeblandingen, den høje temperatur... eller oven i købet det fugtige viskestykke. Men fakta er... de blev lige som jeg havde drømt om :-D

2 kommentarer:

  1. Ja se, om det er til at regne ud :-) Jeg pensler altid med æg og bager ved højere temperatur, end du gør - så det vil jeg udelukke. Jeg hæver altid i raskeskab og dækker de meget fugtige boller til med plastik - sååh er der vist kun danskvandet tilbage - selvom man (jeg) skulle tro, at kulsyren er suset af, inden bollerne kom i ovnen. Men dejligt var det nu, at de blev sprøde - mon en gentagelse så vil bero på svineheld, som jo overgår alt. Jeg ønsker dig derfor svineheld med næste omgang boller :-)
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hm... var det mon kun held?? Samme fremgangsmåde skal ialtfald prøves igen :-D
      - Pia

      Slet