Farmors opskrifter fra 1946

tirsdag den 18. marts 2014

Suppebrød med soltørrede tomater og solsikkekerner


Fryseren var igen tømt for hjemmebagt brød... og med den blæst der er udenfor, kan jeg ikke se andre muligheder end at fordrive tiden i køkkenet ;-D

8 lækre suppebrød:

225g hvedemel
30g gær
1 tsk. sukker
50g smør
1½ dl lunken dansk vand
50g finthakkede soltørrede tomater
1 æg til pensling
Solsikkekerner til drys

Smuldr gæren i hvedemelet og tilsæt den bløde smør.
Tilsæt de øvrige ingredienser (undtagen æg og solsikkekerner)... ælt til dejen er blød og smidig.
Form dejen til 8 tykke pølser... og lad dem hæve under et fugtigt viskestykke i 30 minutter.
Pensel med sammenpisket æg... og drys med solsikkekerner.
Forvarm ovnen til 250 grader og bag bollerne i 8-10 minutter.

Lækkert og velsmagende brød med en super god smag af de soltørrede tomater.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar