Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 14. december 2012

Kokkens saftige karbonetter


For mange år siden, da min bror boede hos mig for en kort bemærkning… gik han til finere madlavning for mænd J eller var det madlavning for finere mænd?? I alt fald var han knap så fin i kanterne, når han kom væltende hjem i godt humør, for til mad hører sig vin…

Det var ikke et kursus af gastronomiske højder, men et kursus… hvor selv den mest intetanende mand udi mad, havde en chance for at få en aha-oplevelse J

500g svinefars
1 svine bouillonterning
1½ dl vand
Rigeligt friskkværnet peber
Paprika
Rasp 

Opløs bouillonterningen i vand og lad den afkøle.

Rør farsen med væsken og peber… tilsæt lidt rasp, så farsen bliver til at arbejde med

Form farsen i ensartede karbonetter… og vend dem i rasp krydret med paprika

Steg karbonetterne i smør 5-6 minutter på hver side

Karbonetterne serveres med kogte kartofler, smørsovs, ærter og gulerødder

Bemærkning: De her karbonetter (ja, jeg ved altså ikke om de hedder karbonader eller krebinetter – deraf karbonetter) er stadig de bedste jeg kan få, men dermed ikke sagt, at dem med soltørrede tomater og basilikum eller dem jeg laver på gammeldags maner… er nogen jeg vrænger næse af J

Hvad mon din favorit er??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar