I køleskabet var der kogte
kartofler, oksebov og vagtelæg… så selvfølgelig stod menuen på biks med spejl J dog ikke hvilken som helst biks… men brasede
kartofler kraftigt inspireret af dem far lavede, da jeg var barn. Jeg måtte dog
improviserer en anelse, da en eller anden jeg havde brugt alt sukkeret og glemt
at købe nyt. Upsss…
Før jeg fortsætter med
maden… slipper I altså ikke for historien J
Jeg er den yngste af en børneflok på fire… og som eneste pige, sikkert den mest
forkælede, men det er en helt anden historie, jeg nok skal skåne Jer for i dag.
Som fleste forældre med teenager unger sikkert ved, er det ikke altid nemt, at få ungerne op i weekenden. Hos os var det i alt fald ingen undtagelse, men far vidste hvordan J Om der var en eller ti kartofler tilbage fra dagen før, skulle der kun et kampråb til og det var: ”Hvem skal have de sidste brasede kartofler?” og vupti… fire klatøjede unger sad ved middagsbordet. Der var bestemt ikke nogen, der skulle have mere end andre J Hm… et lille tilbageblik der gør mig helt varm om hjertet. Fars brasede var godt nok gode dengang, gad egentlig godt vide, om han stadig ind imellem laver dem til mor??
Som fleste forældre med teenager unger sikkert ved, er det ikke altid nemt, at få ungerne op i weekenden. Hos os var det i alt fald ingen undtagelse, men far vidste hvordan J Om der var en eller ti kartofler tilbage fra dagen før, skulle der kun et kampråb til og det var: ”Hvem skal have de sidste brasede kartofler?” og vupti… fire klatøjede unger sad ved middagsbordet. Der var bestemt ikke nogen, der skulle have mere end andre J Hm… et lille tilbageblik der gør mig helt varm om hjertet. Fars brasede var godt nok gode dengang, gad egentlig godt vide, om han stadig ind imellem laver dem til mor??
Nå… men fars sikkert ikke
særligt hemmelige våben til perfekte brasede kartofler er et drys sukker. I mit
tilfælde flor melis, men helt sikkert ligeså brugbart. Effekten er den samme J At drysse kartoflerne med en anelse sukker/flor melis
når de har fået farve… gør dem vildt lækre, knasende og sprøde på ydersiden. Smid
først kødet på, efter sukkeret.
Spejlæg hører sig til… og
hvad er mere nuttet end vagtelæg?? De skal dog først på panden i sidste minut… et
minuts tid efter blusset er slukket og det går lynhurtigt. Skal der laves mange,
kan det anbefales, at de slås ud i et kop, så de alle kommer på panden på samme
tid. De er nogen ”seje” små sataner, som godt kan være vanskelige at arbejde
med, når det handler om spejlæg J
For så lige at slutte med
at ødelægge billedet… skal der selvfølgelig universal sauce til… i de mængder
man selv føler for.
Sukker på biks... det skal prøves.
SvarSletGør det Olof... den knasende fornemmelse er guf ;-D
Slet- Pia