”Har du set, der er
nakkefilet på tilbud?” Sagde en ældre dame med blåligt hår og rollator til mig
i Rema. ”Den kan du bruge til… af fylde med svedsker, skære i koteletter, til
sammenkogt…” I en så høj lyd, at jeg måtte knibe øjnene sammen… sagen blev ikke
bedre af, jeg kunne fornemme kærestens fnisen bag ryggen på mig. Jeg spændte
ikke ben for hende, men stak af på et tidspunkt, hvor der var ophold i hendes
ordstrøm J (med en stor filet i indkøbskurven)
Tanken var… pulled pork
med dry rub. Så uden faktisk at skæve til nogen opskrifter gik jeg i gang. Paprika,
karry, spidskommen, koriander og andre krydderier fra hylden blev blandet med
salt… og det blev de godt resterende 1,2kg filet smurt ind i og kom på køl i 12
timer.
Inden den skulle i ovnen,
gik det så op for mig, at den faktisk skulle have lagt i saltlage også K men det må vente til næste gang. Dyret røg i en 100
grader varm ovn, sammen med en slat vand. Indimellem overøste jeg stegen med ”vandet”…
som jeg efter 6 timer havde tilført en ½ øl… resten drak jeg selv, mens mave
skreg på føde pga. af duften.
Da der var gået 10 timer…
valgte jeg at skrue op for temperaturen, for kernetemperaturen havde kun nået
de 83 grader. Så to timer senere… var den på 95 grader.
Den fik lov at hvile i 23
minutter… så kunne jeg simpelthen ikke vente længere. Rev kødet fra hinanden…
iiihhh guder det duftede… og overøste med væske fra fadet.
Jeg blev faktisk rigtig
godt tilfreds med resultatet, på trods af fejl og mangler, så nu skal det
prøves på webberen i den nærmeste fremtid J
Her kan du i øvrigt se mit
forsøg med pulled lamb
mums!!
Der ser bare virkelig lækkert ud! Jeg skal simpelthen have kastet mig ud i at prøve det af også...
SvarSletDet er totalt lækkert, men det er godt nok næsten ikke til at holde ud at vente på... duften oohh my god :-D
SletDog tror jeg, jeg prøve en "rigtig" opskrift næste gang