Farmors opskrifter fra 1946

tirsdag den 23. juli 2013

Fars

Farmors opskrift fra 1946...

Vask kødet i lunkent vand og tør det i et klæde.

Skær kødet i stykker på tværs af trevlerne.

Lad kødet gå 3-4 gange gennem kødhakkemaskinen.

Rens maskinen til slut med franskbrød eller kogte kartofler.

Pres farsen ned i en skål – skær farsen i 4 lige store dele – løft den ene fjerdedel op.

Fyld det fremkomne hul med mel.

Rør mælken i – 1 tsk. hver gang til mælken er al mælken er brugt.

Derefter røres salt og peber i farsen, og den er færdig til brug.

For at få en god fars, må den røres godt.

Har man en æggehvide stående, gør den god virkning i farsen.

Vi skal lave følgende retter af fars:

Kødrand, kødboller, farseret blomkål, kålruletter, hvidkål og fars stegt i form og frikadeller.

Endnu en af farmors opskrifter… Gad vide, om der virkelig er mange i dag, der selv hakker deres fars? Jeg gør i alt fald ikke. Metoden med at løfte en fjerdedel op og tilsætte mel… kender den godt, men bruger den ikke. Og løgene?? Hvor mon de er?

Tihi… kom sådan til at tænke på Anne Larsen, da hun vaskede fedtet af kødet. Læs evt. her hvis du vil mindes J

Følg mig via Bloglovin' J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar