Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 29. marts 2012

Hakket fricandeau

Farmors udgave:

½ kg blandet kød hakkes en gang, formes som små firkantede karbonader, der skal være ret flade.
Herpå lægges 2 strimler røget spæk.
Farsen samles om spækskiverne, så de ligner frikadeller.
Disse vendes i 50g mel, 1 tsk. salt, ¼ tsk. peber.
De brunes i fedet, vendes, brunes på den anden side.
Herpå hældes ca. 2 dl vand.
De småsteger nu ca. 20 minutter, der røres en jævning af melresten og ca. ½ liter mælk.
Fricandeauen tages op af gryden, og når den koger, smages den til med salt og kulør.
Sovsen hældes over fricandeauen, kartofler serveres til.

Min udgave:

I stedet for blandet kød, brugte jeg ren flæskefars… og i stedet for spæk, brugte jeg bacon. Mælken blev udskiftet med fløde… da den var tæt på datoen.







I øvrigt… en på trods af de få ingredienser rigtig dejlig velsmagende ret, som klart kommer på menuen en anden gang J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar