Farmors opskrifter fra 1946

tirsdag den 6. marts 2012

Porchetta burger


Da vi forleden fik porchetta var der en del i overskud… og biksemads tern har jeg mere end rigeligt af i fryseren. Så menuen kom til at stå på hjemmelavede burgere… som helt klart er en anden sag, end de burgere man f.eks. kan købe på ”Den gyldne måge”. Ikke at vi kommer der tit, for det har ikke en (ra)disse med mad at gøre… men det er da sket. Det var en helt anden historie…

Nå… men jeg bagte burgerboller af dejen, som jeg også brugte til krydrede skinke-horn. De blev lækre grove... Om end de kradsede en del i ganen J    

Smurte dem med mayonnaise… der var smagt til med rigeligt presset hvidløg og citronsaft.

En god håndfuld skyllede blandede blade… og skiver af rå løg.

Tynde skiver af porchetta røg i ovnen ved 250 grader i 5 minutter…

Inden de fik en overfrakke på af en god lagret ost, som lige fik lov at smelte lidt.

Så kom der henholdsvis syltede agurker og syltede rødbeder på

En fremragende Stop spild af mad burger i stedet for biksemad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar