Da jeg forleden syltede squash
, blev jeg mildest talt drøn irriteret over alt det, jeg skar fra. Det var
stort set halvdelen… og ville have været madspild i stor stil, hvis jeg havde
smidt det ud. Så det gjorde jeg selvfølgelig ikke J
Jeg dykkede i stedet for i
fryseren og fandt en bøtte tomatsovs
, jeg havde lavet tideligere på året (også et projekt stop mad spild) + en
lille slat fløde, som sikkert er røget i fryseren, fordi den har nærmet sig
datoen. Det + hvidløg, en bouillonterning og krydderier… var hvad jeg havde at
gøre godt med.
Kæresten… han flygter ud
af køkkenet, når jeg tager Stop Spild Af Mad
hatten på. Ikke fordi han ikke kan lide konceptet, for det er han faktisk ret
vild med… eller er det økonomien?? J
Men fordi jeg slynger adskillige muligheder ud i luften, hvor han så ikke kan
vælge. Det ender altid med et: ”Overrask mig”… og det gør jeg så. Med hensyn
til rester af grøntsager, ender de stort set altid livet som suppe… og
ovenstående er ingen undtagelse.
Hakket hvidløg svitsede
jeg i olie, uden det tog farve. Så røg resterene af squashene i gryden og blev
svitset til de var faldet godt sammen. I med tomatsovsen… den behøver ikke
nødvendigvis være hjemmelavet, man kan også bruge en dåse flåede tomater, men
så skal der ekstra krydderier på tilværelsen.
Suppen fik også lige en
sjat vand og en fiske bouillonterning… hvorfor fisk, tænker du sikkert… men den
gør bare et eller andet godt for supper, hvad det er, kan jeg ikke forklare,
men prøv det selv. Så manglede der bare lige fløde… og suppen fik lov at simre
sammen i 20-30 minutter… en tur med blenderen, smagt til med salt og peber og
der var serveret.
Note: Tomat/squash suppen
kom til at smage rigtig godt, en ikke alt for gennemtrængende smag af tomat. Dog
valgte jeg på andendagen at si tomatkernerne fra, jeg var slet ikke vild med fornemmelsen
af de hårde kerner… men siningen var prikken over i’et J Vi spiste af suppen i to dage… ret godt gået af en
næsten gratis Stop Spild Af Mad
- suppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar