Farmors opskrifter fra 1946

søndag den 13. januar 2013

Bazar Vest

Jeg har for første gang nogensinde været i Bazar Vest. Jeg havde i forvejen hørt delte meninger om stedet, så jeg glædede mig til selv at få syn for sagen. Dog så jeg kun en brøkdel af stedet… nogen ting bragte vild jubel, mens andre ting fik mig til at ryste voldsomt på hovedet og tænke: ”Jeg er seriøst trådt ind i en fremmed verden”.

Man træder ind i den her store hal, som er opdelt i gyder og stræder. Spækket med små spisesteder, spøjse forretninger med farverigt tøj og snabelsko, grønsager i lange baner og konserves på meter høje hylder. Helt klart et slaraffenland af dufte og synsindtryk, men overhovedet ikke et sted, jeg ville have lyst til at besøge alene K

Da vi ankom sidst på eftermiddagen, var vi nærmest ved at omkomme af sult… og et splitsekund overvejede jeg, at købe et par snabelsko og æde dem. Så er man godt nok sulten. Vi osede rundt en ½ times tid, før vi udmattede kastede os ind på Cafeteria bazar vest og bestilte Adana efter menukortet. Hold nu op en kæmpestor kølig og duggende fadøl ville have gjort underværker.

Da vi dumper ned i sæderne… opdager vi, at vi er kommet til… Legoland? Det burde vi have været i stand til at spotte inden, men sult kan nemt distraherer ens opfattelse af virkeligheden.

Maden kommer på bordet. Et monster-bjerg af glohedt kød som smagte dejligt. Halvkoldt ris med halvkoldt tomat sovs. Udefinerbar humus og tzatziki og en lille salat. Mere vil jeg ikke komme ind på maden, en kolonarisk oplevelse var det ikke, men vi fik stillet vores sult.

Længere inde i hallen er det som at komme i himlen… grønsager og frugter så langt øjet rækker. Dog kan det være svært at overskue, hvor de helt rigtig gode tilbud er. Note til mig selv: Hav en plan klar, næste gang vi skal afsted J

Nå men lidt fik vi dog købt:

1 stort hvidkål
2 porrer
1 knoldselleri
1 persillerod
1 bakke solo hvidløg
10 små citroner
1 fennikel
1 basmati ris
1 grønne mungbønner
1 kondenseret mælk
1 kg okseinderlår
Pris 240,-

Ingen tvivl… vi kommer snart igen. Og på det tidspunkt vil jeg forsøge at abstrahere fra, at alle ”rygning forbudt” skilte totalt bliver ignoreret. Selvom jeg selv er ryger, er den en ting, der kan få mig op i det røde felt. Vi har en lov i Danmark… så er den ikke længere.

4 kommentarer:

  1. Der er klart delte meninger omkring Bazar Vest, jeg var der sidst for 10-15 år siden med mine forældre. Min kæreste er ikke vild med stedet og ja, ligesom dig er jeg heller ikke meget for at tage alene derind.. Men man kan afgjort finde nogle gode kup derinde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva-Maria

      Det er ialtfald ikke sidste gang, jeg er i Bazar Vest. Jeg ærger mig allerede over, jeg ikke brugte flere penge... specielt på deres billige cherry tomater, jeg er nemlig løbet tør for hjemmelavet tomat sovs :-(

      Slet
  2. Jeg havde tænkt mig at tage ind i Bazar Vest næste gang, jeg skal til Nordjylland. Fortæl venligst om enlige kvinder bliver generet derinde - eller er der en anden grund til din ulyst til at komme alene.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      Nu havde jeg jo et godt greb i kæresten, men vi blev på ingen måde generet... men de store klynger af mennesker specielt ved indgangen, brød jeg mig ikke meget om.

      Jeg har ikke selv hørt om nogen, der er blevet generet...

      - Pia

      Slet