Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 3. november 2012

Hjerter med wienerpølser


Yep… jeg ved det. Hjerter er en enten/eller ret og gudskelov er jeg så heldig, jeg har en dejlig kæreste, der også er vild med dem J Endnu har jeg ikke selv lavet hele hjerter, for føler ikke jeg får renset dem ordentligt, hvis jeg ikke skærer dem i atomer… så denne opskrift er atter en sammenkogt J

Til retten skal du bruge:

2 svinehjerter renset og skåret i mundrette klodser
1 god klat smør
1 grofthakket løg
200g champignon i kvarter
2 wienerpølser i mundrette stykker
Vand så det knapt dækker + en svine bouillonterning
1½ dl fløde
Og rigeligt med groftkværnet peber  

Smelt smørret på en glohed pande.

Brun hjertestykkerne som er tørret af i køkkenrulle på panden i 4-5 minutter. Lad dem brune rigtig godt, inden de vendes. Derved undgår du, de koger i stedet for steger.

Tilsæt de hakkede løg og lad dem svitse med et par minutter… stadig ved fuld varme og konstant omrøring.

Så tilsættes champignon og wienerpølser. Champignonerne skal svitses til ca. halv størrelse inden vand og bouillonterning tilsættes.

Lad nu retten simre i 1 time… tilføj evt. lidt mere vand, hvis retten virker for tør.

Slut af med at tilsætte fløden, som skal have lov at ”jævne” retten. Det gøres ved at skrue en anelse op for blusset og under konstant omrøring. Tilsæt evt. en dråbe kulør eller to, hvis du syntes, retten er for fesen at se på J

Server med hjemmesyltede rødbeder og kartoffelmos. Sikkert for dårligt… men igen brugte jeg min pulver favorit  J som har sin faste plads i køkkenskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar