Efteråret og det vil sige…
mørket er over os L Her på matriklen betyder det ”seriøs
madlavnings-krise”. Jeg skal virkelig trække mig op i de små nakkehår, hvis vi
skal have ordentligt aftensmad… og det betyder også samtidig, at jeg ikke får
kreeret nogen af alle de spændende ting, jeg går og drømmer om.
Aftensmad får vi dog… af
den slags, der sidder fasttømmeret på rygsøjlen, krydret med små udskejelser.
Den parerede skinkeschnitzel
med purløg blev til, fordi jeg i weekendens iver efter at trylle i køkkenet
blandt andet havde købt frisk purløg. Lad os sige det sådan… den var begyndt at
hænge med hovedet J
Først blev schnitzelen
duppet tør, vendt i krydret mel… for så at slutte af i en blanding af rasp og
purløg. En tur på en god varm pande med rigeligt smør i 4 minutter på hver side
(pas på schnitzelen ikke branker)
Dertil kogte kartofler,
knasende broccoli… jeg hader udkogte broccoli grønsager, så når kartoflerne
næsten er færdige, kommer broccolihovederne i vandet og hygger sig i 2
minutter… inden vandet hældes fra og gryden får lov at dampe lidt af på den
varme kogeplade. Drys broccolien med en anelse groft salt ved servering.
Jeg serverede retten med hestebønne-humus
i stedet for sovs... Hvilket viste sig, at være et rigtigt godt valg. Den let
beske smag i humusen klædte hele retten. Dryp evt. lidt fedtstof fra panden
over kartoflerne og husk… giv skinkeschnitzlen et lille drys friskkværnet groft
salt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar