Mangler du lidt nyt til madpakkerne… eller suppen… eller
bare når du er sulten for sjov? Så skal du prøve mine krydrede skinke-horn. Det
blev til dato, de bedste horn jeg har lavet… fortryder bare jeg ikke lavede
dobbelt portion
Til 12 stk. skal bruges:
25g gær
2 dl vand
½ tsk. salt
½ tsk. chiliflager
1 dl rugmel
Og hvedemel for resten (4-5 dl ca.)
Desuden skal der bruges:
Sennep
Skinke-pålæg (eller hamburgerryg)
Revet cheddar
1 æg
Friskkværnet peber og groft salt
Opløs gæren i vandet og tilsæt mel, salt og chiliflager.
Det helt nøjagtige mål på hvedemel har jeg ikke… jeg tilsætter mel, til jeg
fornemmer, dejen er god at arbejde med. (Hellere klistret end tør)
Lad dejen hæve 30 minutter eller længere
Del dejen i to… rul den tyndt ud i en cirkel… og del den
i 6
Smør ”trekanterne” med sennep, drys med cheddar og slut
med skinke-pålæg
Hornene rulles tæt sammen fra den brede ende… vend
snippen nedad, hvis det kan lade sig gøre
Lad hornene hæve yderligere 15-20 minutter, inden der
pensles med et pisket æg
Giv alle hornene et drys peber og salt
Bages ved 225 grader i 15 minutter
Ååhh hvilken herlig duft… og hvilken smag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar