Ok… ruller er vist så meget sagt, men det kommer vi til J
Et af indkøbene i Fiskebutikken Møllefisk var fjæsingfileter. Flotte er de altså. Normalt ville jeg stege dem på panden, men da jeg alligevel skulle have gang i ovnen, var det nemmeste at sende dem samme vej.
De blev krydret med salt og peber og skrællen af en økologisk citron.
Rullet… og her var det så, jeg dummede mig J de så tilforladelige ud, så jeg droppede husholdningsgarnet. Lagde dem i en folieform og tilsatte ca. 1 dl fløde + saften fra citronen.
20 minutter ved 200 grader… og halvdelen af rullerne nægtede at samarbejde, de levede deres eget liv J Øv!!
Til rullerne lavede jeg karry-ris. Jeg havde ris tilovers fra forleden de fik et ordentligt drys karry og blev vendt godt sammen med olie. I ovnen i ca. 30 minutter. Citron-fløden fra rullerne, brugte jeg som sovs til risene.
Note: Fjæsingerne blev rigtig gode… dog var rullerne bedst, så jeg husker lige garnet næste gang J
Jeg spidder lignende fyre med en tandstikker - det siger de ikke noget til.
SvarSletTro mig... det gør jeg også næste gang ;-D
Slet