Simremad i isbjørne-vejr… hold nu op, hvor jeg hader vinter L Det er kun vejr til at sidde under tæppet foran husaltret og se fordummende serier… mens jeg brokker mig over kulden J
I fryseren havde jeg 750g osso buco… vel rigeligt til to.
De blev vendt i mel godt krydret med salt og peber… og brunet på panden i olie fra soltørrede tomater.
Snittede hvidløg, alm. løg og gulerødder fik en tur bagefter.
På med kødet… en frossen suppeviske bestående af løvstikke og porrer… men ikke mindst 1 øl… ok minus en enkelt lille tår J og en slat vand. Væsken skal ikke dække…
Retten fik lov at simre i 2-2½ time… åhh hvilken duft.
Suppevisken blev fisket op og smidt ud… den havde udtjent sin værnepligt.
Kødet blev også fisket op… det var så mørt, at det faldt fra benet J
Fond og grønsager blev blendet… skulle måske have forsøgt at fjerne lidt af fedet?? Jævnede med maizena og justerede farven med en anelse kulør… og smagte til med salt og peber.
Tid til servering… kogte kartofler og syltede rødbeder. (Savnede dog en form for grønsager)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar