Hjemmelavet tomatsovs er klart det bedste… selvom farven bliver knap så rød, som jeg godt kunne tænke mig. Smagen fejler dog ikke noget…
I fryseren har jeg altid frosne tomater (m. skind) fra sommerens høst. De skal blot tages op 10 minutter før madlavningen går i gang. En kort tur under den kolde hane… og skindet er nemt at smutte af. Derefter skal der ikke mange kræfter til at hakke dem groft. (Ca. 500g)
Så hakkede jeg to løg og 3 fed hvidløg… som blev svitset af i en gryde.
Tomaterne blev hældt ved + 1 hel chili (blev fisket op, da den havde givet smag nok)… og da de var faldet sammen tilsatte jeg ”vand” fra kødbollerne. Kun en anelse… så grønsagerne havde noget at koge i og få ekstra smag af.
Efter ½ time… mere ”vand”… og så skulle sovsen koge ind uden låg. (Man kan vælge at blende sovsen, men det gør jeg nu ikke) sovsen blev smagt til med en anelse sukker, salt… og østerssauce (ca. 1 spsk.) og selvfølgelig kødbollerne fra i går.
Jeg serverede kartoffelmos og kogte bønner til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar