Farmors opskrifter fra 1946

søndag den 29. januar 2012

Torsk i karry


Heldigvis er kæresten lystfisker… så det hænder, han kommer hjem fra Det gule rev med favnen fuld af torsk… og vi ælsker torsk J Dog er fryseren tømt for fisk, så jeg måtte ty til Føtex’ fryseboks. Jeg har et ambivalent forhold til frossen fisk… de friske jeg selv kommer i fryseren, har jeg det ok med… hvorimod dem fra supermarkederne bliver systematisk gennemgået. Normalt ville vi køre til Bønnerup på Djursland (ca. 50 km)… stedet hvor vi altid køber friske fisk til en måned af gangen… men tiden var ikke til det.

Nå men tilbage til retten J

Første gang vi fik retten… blev jeg inspireret af denne opskrift ,troede jeg havde alle ingredienser, det havde jeg så bare ikke, så her kommer min version til 4 personer.

4 stykker torsk a 125g optøs i køleskabet… det gør jeg altid. Kunne ikke drømme om at bruge fisk direkte fra fryseren. I optøet tilstand har jeg mulighed for at bruge snuden og kasserer, hvis fisken evt. er dårlig.

Torsken saltes let og får lov at stå i køleskabet i ca. 30 minutter, inden den skylles og tørres.

2 porrer har jeg i mellemtiden blancheret i 5 minutter og lagt i bunden af et smut ovnfast fad.

Sovsen… for nem. 3 tsk. grøn karry pasta svitses af i en anelse margarine. To dåser kokosmælk hældes på + to fiske-bouillonterninger… og så skal sovsen bare simre derud af i 30 minutter. Tilsæt evt. gurkemeje, hvis farven er for fimset.

Når sovsen er kølet lidt af, bygges retten sammen. På porrerne lægges torskestykkerne, sovsen hældes over og der drysses tilslut med ost. Sættes i oven ved 200 grader i 30 minutter.


Til retten serverede jeg jasminris og en lille Arametang-salat. Den tilberedte tang blev vendt med romainesalat og olie blendet med hvidløg og sambal oelek… og for gudsskyd… sørg for smage tangen til med salt, den skal have en del.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar