Kylling, spinat, soltørrede tomater og bacon… er klart 4
ingredienser, der går rigtig godt i spænd. Desuden er det nemt at smække sammen
på en travl hverdag… dermed ikke sagt, det ikke kan bruges som gæstemad.
Beregner man et kyllingebryst pr. mand… er der i alt fald rigeligt.
Jeg har ikke en decideret opskrift… men her er, hvordan
jeg lavede retten:
Skær et snit ind i siden på kyllingebrysterne, så de kan
bredes ud, uden at gå i to stykker.
Fyld på med optøet og drænet spinat (eller brug frisk
spinat).
Skær soltørrede tomater i strimler… jeg bruger altid dem,
der har ligget i olie… og læg ovenpå.
Krydr godt med salt og peber… og buk kyllingebrysterne
sammen.
Læg dem i et smurt ildfast fad… dæk med et par skiver
bacon.
Stilles i en 180 grader forvarmet ovn i 30 minutter.
Skru derefter op for varmen (250 grader) og hold øje… når
baconen virker sprød, tages kyllingen ud af ovnen… og skal lige have lov at
sætte sig inden servering
I mellemtiden kogte jeg halve kartofler med skræl… de
blev lige vendt i smør og friskklippet purløg, persille ville også være lækkert
Blomkålssalaten… var en Stop Spild Af Mad ting.
Overdrevet indkøb af lækre grønsager gjorde det til en nødvendighed. Rå
blomkålsbuketter, lidt kapers, radisser i fine tern og en slat hjertesalat…
blades med en anelse god dressing. I mit tilfælde: Classic-italian-dressing ...
Nu skal jeg altså også snart til at lave en selv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar