Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 7. april 2012

Hindbær-kaviar med basilikum


Efter at have set brødrene Price lege små kemikere, har ideen om hjemmelavet ”kaviar” siddet fastømmeret på første etage. Vil det lykkedes?? Eller vil det ikke?? Under høje jubel-tilkendegivelser… måtte jeg erfare, at det ville det. Det tog en times tid, hvoraf de 45 minutter bestod i at vente på afkølede fluidas.

I fryseren havde jeg en lille slat frosne hindbær… de fik et ordentligt drys sukker, hvorefter de fik lov at tø op.
Friske jordbær smager f.eks. forrygende med basilikum-sukker… så hvorfor ikke også hindbær?? Et par kviste af den… og en tur med stavblenderen.
Så blev det hele kogt op, inden blandingen blev siet fri for kerner. Som så blev tilsat tre blade opblødede husblas. (Der skal bruges ca. 1½ dl hindbær/basilikum-gele)
I mellemtiden havde jeg sat olie til afkøling i fryseren i ca. 1 time.
Da hindbær/basilikum-gelen havde fået stuetemperatur, kunne det sjove begynde.
Jeg havde i forvejen været på apoteket og købt en stor engangssprøjte (25,-) Og så er det ellers bare at suge geleen op i sprøjten… og trykke den ud i olien. Voila… hindbær-kaviar med basilikum. 
Skyl tilslut kaviaren forsigtigt med koldt vand, så olien forsvinder.  





6 kommentarer:

  1. hvor er de fine. Hvad spiste du dem til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Kaviar skal selvfølgelig spises til fisk... den kommer senere i dag ;-D

      Slet
  2. Jeg havde prøvet en anden fremgangsmåde, og fik ikke det ventede resultat, så jeg takker mange gange for denne, den var helt perfekt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekom ;-D Jeg er glad for, det lykkedes for dig, for de er sjove at lave...

      Slet
  3. Hejsa. Det ser skægt ud. Jeg tænker, at jeg kaster mig ud i projektet? Hvordan og hvor længe opbevarer jeg "kaviaren" bedst?
    maia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maia
      De er sjove at lave... og ikke mindst spise, for du bestemmer jo helt selv, hvad de skal smage af :-D
      Jeg laver dem, den dag de skal bruges og opbevarer på køl... jeg ved ikke hvor længe de kan holde sig, men et par dage vil jeg skyde på. Så vil jeg stadig ikke skylle olien af, før jeg skal bruge dem.
      God fornøjelse... håber jeg hører nærmere om dine forsøg.
      :-D Pia

      Slet