Farmors opskrifter fra 1946

mandag den 2. april 2012

Torsk med spinat og opbagt ostesovs.


(3 personer)

400g torskefilet
200g frossen spinat (optøet og afdryppet)
½ citron

Opbagt sovs:

2 spsk. margarine
1½ spsk. mel
½ dl creme fine 7%
2 dl sødmælk
Salt og peber
75g ost

Sådan gør du:

Start med at opbage sovsen af margarine, mel, creme fine og sødmælk.

Smag til med salt og peber.

Skru helt ned for varmen og lad osten smelte heri, mens der røres regelmæssigt.

(Der kan vælges mellem revet ost eller en stump rest, der er skåret i mindre stykker).

Læg den optøede og afdryppede spinat i bunden af et smurt ildfast fad..

Pres det halve af citronen ud over spinaten og krydr med salt og peber.

Hæld halvdelen af ostesovsen over spinaten.

Læg torskefileterne på, pres resten af citronen og krydr igen med salt og peber.

Slut af med resten af ostesovsen.

Bages ved 200 grader i 25 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar